Om Silkeborg
Silkeborg er en by i Midtjylland med 46.923 indbyggere (2020). Et stort antal indbyggere fra Virklund, Gjessø, Sejs-Svejbæk, Grauballe, Skægkær, Sinding og Sejling arbejder i Silkeborg. Byen er hovedby i Silkeborg Kommune og ligger i meget kuperet terræn i det midtjyske søhøjland med skovklædte bakker og med Gudenåen tæt ved den indre by. Der går rutebåde til Silkeborgsøerne og Himmelbjerget fra byens lille havn, og det gamle dampskib Hjejlen er den mest berømte.
Silkeborg er en stationsby på jernbanestrækningen Skanderborg og Herning. Byen ligger i Region Midtjylland.
Navnet, 1470: Sillkæborgh, 1488: Silkijborgh — og den borg, der lå der, nævnes første gang i begyndelsen af det 15. århundrede, da Silkeborg ejedes af Hr. Laur. Hvas til Ormstrup, der havde fået den med sin 2. hustru Thore, datter af Erik Mus, som havde ejet godset og vistnok der opført borgen på en grund, som mærkelig nok ikke tilhørte ham, eller som i alt fald Alling Kloster gjorde fordring på.
Læs evt. mere om Silkeborg hos Wikipedia.